MARITIME OPLEVELSER

Museum midt i fiskerbyen

11 juli 2021

Besøger man Thyborøn, så står der fisk på menuen – det er klart. En af landets største fiskerihavne er selvfølgelig klar med fisk i alle…

Esbjergs store museum

30 april 2021

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Esbjergs stjernemuseum, som har en permanent udstilling om fiskeriet, ikke mindst fra den store Esbjerg havn, og en lang række temaudstillinger…

UDSTILLINGER OG AKTIVITETER

Fokus på Limfjorden og dens maritime liv

18 juli 2021

Limfjorden har gennem historien været et af de vigtigste farvande i Danmark, hvad enten gennemsejlingen mod Vesterhavet har været åben eller lukket. Ved fjordens bred…

Tag på muslingefestival

24 maj 2021

Kan du lide skaldyr og fisk, så er der alle tiders chance for at få en god oplevelse med især skaldyr, hvis du vælger at…

Tag på østerssafari

14 april 2021

Hvis I har mod på det, så er der mulighed for at samle jeres egne østers flere steder i landet. I Limfjorden og i Vadehavet…

Seneste indlæg

Tag på jagt efter søfartsminder i Sønderjylland

Tag pa jagt efter sofartsminder i Sonderjylland 682x351 - Tag på jagt efter søfartsminder i Sønderjylland

Sønderjylland har en stolt gammel søfartstradition, og der er masser af at se på, hvis man vil opsøge nogle af de gamle spor efter søfartens stolte historie. Både i Øst og Vest er der masser at gå efter på museerne i Sønderjylland, hvis man vil skabe sig et billede af det maritime liv her,

Et godt udgangspunkt for en tur til Sønderjylland kan været et ophold med middag på det nye, flotte hotel Alsik i Sønderborg. Her kan du bo med udsigt over havnen og Sundeved på den anden sidste af Alssund, og I er tæt på det smukke Sønderborg Slot, som i dag fungerer som museum for hele Sønderjylland og blandt andet fokuserer på erhvervslivet med landbrug og søfart, foruden de store sønderjyske krige.

Tag pa jagt efter sofartsminder i Sonderjylland 2 - Tag på jagt efter søfartsminder i Sønderjylland

Syd for grænsen

Tager I et smut syd for grænsen, er Flensburg en naturlig destination. Den smukke by har et meget smuk havn og var i århundreder en af de vigtigste søfartsbyer i den daværende helstat, der talte kongeriget og hertugdømmerne. Her kan du på bymuseet blandt læse om den vigtige romindustri, der baserede sig på sejladsen til kolonierne i Vestindien.

Tag pa jagt efter sofartsminder i Sonderjylland 1 - Tag på jagt efter søfartsminder i Sønderjylland

Aabenraa har gennem tiderne også været en vigtig søfartsby, og på halvøen Løjt kan du se mange af de store såkaldte kaptajnsgårde, som blev bygget af kaptajner, der havde sejlet på kolonierne med udgangspunkt i Aabenraa. Gårdene blev opført for de store pengesummer, som kaptajnerne tjente på søfarten, og de minder om en spændende tid.

På den lille ø Kalvø er etableret er museum for et nu lukket værft, som blev opført af rederen Jørgen Bruhn, og hvor mange af datidens handelsskibe blev bygget.

Fokus på Limfjorden og dens maritime liv

Fokus pa Limfjorden og dens maritime liv 682x351 - Fokus på Limfjorden og dens maritime liv

Limfjorden har gennem historien været et af de vigtigste farvande i Danmark, hvad enten gennemsejlingen mod Vesterhavet har været åben eller lukket.

Ved fjordens bred ligger Aalborg og Nørresundby, der tilsammen udgør områdets største by med vigtig industri. Herfra er tonsvis af cement fra byens cementfabrikker hvert år blevet fragtet ad søvejen ud i hele verden, men også fra Limfjordens andre byer har der fundet vigtig fragtsejlads sted.

Limfjorden er også kendt for sine østers og muslinger, og efter nogle år, hvor østersfiskeriet led under forurening af fjorden, er det igen begyndt at blomstre op. Så Limfjorden er et vigtigt farvand, både for fragt, fiskeri og rekreation.

Fokus pa Limfjorden og dens maritime liv 1 - Fokus på Limfjorden og dens maritime liv

Limfjordsmuseet i Løgstør åbnede i 1964 og er et museum for det maritime liv på den nordjyske fjord, der skiller hovedlandet fra Vendsyssel.

Tag på udflugt til museet

Vil du og familien bruge en herlig sommerdag på en tur ud i det blå, så er en udflugt til Limfjordsmuseet absolut anbefalelsesværdig. Husk at tjekke vejret, inden I tager afsted, så I har det rigtige tøj med til turen, og måske kan I også have gavn af en elektronisk p skiv, så I kan parkere alle steder i byen uden at risikere en parkeringsbøde.

Fokus pa Limfjorden og dens maritime liv 2 - Fokus på Limfjorden og dens maritime liv

Museet holder til i en fløj af den såkaldte Kanalfogedbolig, og der er tre afdelinger på museet, der også tæller 12 skibe, der sejler på fjorden. 80 frivillige tager blandt andet gæsterne med på sejlture og fortæller om livet langs Limfjorden. Museet dækker en række emner, der går fra søfart og fiskeri over færgefarten ved fjorden, handelslivet, historier om de folk, der bor og boede ved fjorden, til beretninger om det fritidsliv, der har fundet sted ved Limfjorden og stadig er en vigtig del af tilværelsen her.

Museum midt i fiskerbyen

Museum midt i fiskerbyen 682x351 - Museum midt i fiskerbyen

Besøger man Thyborøn, så står der fisk på menuen – det er klart. En af landets største fiskerihavne er selvfølgelig klar med fisk i alle afskygninger.

Du kan gå ud at spise i byen og for eksempel få en lækker middag for 2 med fisk i hovedsædet, og er det sommer, kan du og din udkårne spise udenfor, mens mågerne kredser over jer for at se, om der ryger lidt af fadet, som de kan gufle i sig.

Thyborøn er også byen , hvor du finder et særligt museum med vægt på livet på havet. Det er Sea War Museum, som især fortæller om skibsfarten og livet på havet under 1. Verdenskrig, men som også fortæller om fiskernes skæbne i de fire år, krigen varede – og årene derefter, da man måtte kæmpe med miner udlagt i de danske og internationale farvande.

Det største søslag i verdenshistorien

Sea War Museum minder os blandt andet om det største søslag, som nogensinde er udkæmpet i verdenshistorien, nemlig Jyllandsslaget i 1916. Det fandt sted omkring 100 km vest for Thyborøn i Nordsøen, og ikke færre end 100.000 mand spredt på 250 tyske og engelske skibe kæmpede om, hvem der kunne tilkæmpe sig herredømmet til søs. Her kan man i sandhed talte om kampens gny, for støjen var så kraftigt, at den kunne høres langs den jyske vestkyst.

25 skibe endte på havets bund under dette enorme søslag, og 9.000 soldater mistede deres unge liv. Næsten præcis 100 år efter slaget blev det sidste uidentificerede skib fra slaget fundet på havbunden, idet danske dykkere fandt vraget af det engelske slagskib HMS Warrior.

Tag på muslingefestival

Tag pa muslingefestival 682x351 - Tag på muslingefestival

Kan du lide skaldyr og fisk, så er der alle tiders chance for at få en god oplevelse med især skaldyr, hvis du vælger at deltage i Muslingefestivalen i Løgstør – en dejlig by ved Limfjordens bred. Endnu er det ikke ganske klart, om eventen bliver gennemført i 2021, men hvis den gør, ligger den i uge 28, og her er der mulighed for både at smage på sagerne og lære mere om den særlige form for fiskeri, som fiskeriet efter muslinger udgør.

Højdepunktet i muslingefestivalen er fredag aften, hvor en helt særlig institution, der kaldes Det Mobile Kogelaug, serverer ikke mindre end ét ton muslinger. Er man ikke fortrolig med at spise muslinger, kan man få det prøvet ved den lejlighed.

Kunst, musik og mad

Muslingefestivalen er ikke blot muslinger, men også en event, der både sætter fiskeriet i scene og giver rum for, at både lokale og nationale kunstnere og musikere kan performe, ligesom der er marked, hvor kunsthåndværkere udstiller og sælger deres hjemmelavede produkter.

Mad er der selvfølgelig masser af. Ikke blot fredag aften, men hele den følgende weekend, hvor kokke tilknyttet Løgstør Muslingelaug laver mange forskellige retter med muslinger. Det er en event, der rækker fra hav til bord og giver folk uden for fiskeriet mulighed for at stifte direkte bekendtskab med dette spændende erhverv.

Har man børn, vil der også være masser af aktiviteter for dem. Blandt andet kan de udfolde deres kunstneriske talenter i et samarbejde med de kunstnere, der arbejder med nogle af de kunstprojekter, der afvikles. Mellem muslingemåltiderne kan det være spændende for forældre og andre at følge deres engagement i de små kunstværker.

Spændende oplevelser på Maritimt Center

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 682x351 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Maritimt Center i Svendborg er centreret omkring det smukke gamle havnepakhus i Svendborg; en bygning fra 1872, som de fleste, der har sejlet med Ærø-færgen, har oplevet og beundret. Centret arrangerer sejlture med nogle af de smukke sejlskibe, som er bevaret i Svendborg, der er kendt af de fleste som en gammel søfartsby. Herfra stammer et af landets største foretagender, A. P. Møller Mærsk, og det siger jo ikke så lidt om byens stolte traditioner inden for søfart.

Masser af events i 2021

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 1 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Maritimt Center har planlagt en lang række events, som løber af stablen i 2021, og som vil være spændende at deltage i, hvis man har interesse for søfart og miljøet omkring de gamle sejlskibe.

Fra sidst i juni til den 20. august kan man således komme på tur med skonnerten Meta. I løbet af en fire timers sejltur kommer man rundt til en del forskellige småøer i det sydfynske øhav og har mulighed for at besøge de idylliske småbyer på øerne. Man kan også vælge en romantisk solnedgangstur, som kun tager den halve tid.

Børnene kan deltage i en fantastisk piratdag, hvor de får mulighed for at lære gamle sørøverkneb – blandt andet at binde knob, og de får mulighed for at prøve at slå tov på en reberbane, sådan som man fremstillede tov i gamle dage.

To kapsejladser

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 2 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Der bliver også arrangeret to kapsejladser. Den ene er et løb Fyn rundt, hvor der deltager en række bevaringsværdige sejlskibe. Det andet er Svendborg Classic Regatta, som er en kapsejlads designet for de smukke klassiske lystbåde, som der stadig sejler mange af i de danske farvande.

Glæd jer til de mange events i 2021.

Esbjergs store museum

Esbjergs store museum 682x351 - Esbjergs store museum

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Esbjergs stjernemuseum, som har en permanent udstilling om fiskeriet, ikke mindst fra den store Esbjerg havn, og en lang række temaudstillinger om andre aspekter af det maritime liv.

Her kan man se alt fra komplette fiskerbåde udstillet sammen med alt muligt udstyr til fiskeriet. Der er også udstillinger, som mere generelt beskæftiger sig med livet på og i havet – udstillinger om sæler, Vadehavets natur ligesom der er et akvarium og en udstilling, der viser udviklingen på off shore området. Det sidste har i høj grad afløst fiskeriet fra Esbjerg havn, som i dag er samlested for store havvindmøller og hjemsted for forsyningsskibe, proviantleverandører og mange andre, som lever af at forsyne den voksende off shore industri med det nødvendige materiel og udstyr.

Fiskeriet i centrum

Esbjergs store museum 1 - Esbjergs store museum

Det er imidlertid fiskeriet, der er kernen i udstillingen på Fiskeri- og Søfartsmuseet, og man kan blandt andet se specialudstillingen ‘Danmarks vildeste fiskereventyr’ som beskæftiger sig med det særlige Esbjerg-fiskeris udvikling og glansperiode. ‘Her lugter af penge’ sagde man tidligere, når man nærmede sig Esbjerg og kunne lugte de store fiskemelsfabrikker, som fik deres leverancer fra de mange Esbjerg-kuttere.

Skulle besøget på museet give dig mere lyst til at spise fisk, kan det være en god idé at prøve Fiskekasser fra Måltidskasser. Det er en specialmåltidskasse, som rummer mange fiskemåltider og giver dig alle opskrifter og råvarer, som du skal bruge for at lave spændende fiskeretter til dig og familien.

Relanceret 2019

Esbjergs store museum 2 - Esbjergs store museum

Fiskeri- og Søfartsmuseet blev relanceret i 2019 efter en at have fået skabt en ny grundfortælling om museet og dets mission. Fokus er blevet bredere på ikke blot fiskeri, men også natur og miljø i forbindelse med havet.

Tag på østerssafari

Tag pa osterssafari 682x351 - Tag på østerssafari

Hvis I har mod på det, så er der mulighed for at samle jeres egne østers flere steder i landet. I Limfjorden og i Vadehavet arrangeres der i sæsonen guidede ture, hvor man samler og spiser østers – og gerne også fylder spanden, så man kan tage østers med hjem til sit eget køkken, hvor man kan nyde naturens overskud.

I Limfjorden er der mulighed for at deltage i jagten på de berømte limfjordsøsters, men du kan også samle de amerikanske stillehavsøsters, som breder sig invasivt – så man kan sige, at jo flere af dem, du spiser, jo bedre er det.

Der er også mulighed for at smage østers på anden vis, hvis du ikke har mod på selv at samle dem, men vi vil absolut anbefale at prøve en af de guidede safarier. Egen mad i egen gryde er rigtig dejligt.

Vadehavets perler

Også i Vadehavet arrangeres der hvert år østerssafari efter de fine skaldyr, man næsten kan kalde Vadehavet perler. Sæsonen går fra oktober til april, hvor vandet er koldt og der derfor ikke er nogen videre risiko for bakterievækst i de sarte skaldyr.

Det er ikke mindst i det lave vand omkring Rømø, at man går på jagt efter østers. Her er vandet friskt og de mange østers har en fantastisk smag af hav og tang.

Også i Vadehavet er de amerikanske stillehavsøsters et voksende problem. De er formentlig kommet hertil i ballasttankene på et skib, der så har tømt tankene ud i havet, og så har de udenlandske østers fået fat. De smager dog også fortræffeligt, så det er bare om at komme i gang med at samle!